Beskrivelse
Sveriges mest kendte politimand bliver fundet dræbt i sin seng. Hans kone, Julia, er hovedmistænkt for mord på både manden og deres fireårige søn Alexander, som er sporløst forsvundet. Men Julia nægter sig skyldig. Hun hævder, at en ukendt kvinde skød hendes mand og kidnappede deres dreng.
Kvällspressens reporter, Annika Bengtzon, identificerer sig umiddelbart med den anklagede Julia. Selv er Annika midt i en skilsmisse, og mens hendes egen tilværelse ramler sammen omkring hende, graver hun sig dybere ned i sagen og den myrdede politimands dunkle fortid. To grundlæggende spørgsmål står tilbage:
Hvis Julia lyver: Hvorfor myrdede hun sin egen søn? Hvis Julia taler sandt: Hvem holder ham fanget?
LIVSTID er en moderne thriller om menneskets jagt på de evige værdier. Bogen er den syvende, fritstående krimi i serien om journalisten Annika Bengtzon.